NATUREN

Hem Skov er et paradis for myriader af dyr og plantearter – og det er bestemt ingen tilfældighed. For med den største respekt for naturens præmisser, er biodiversitetens fremme et konstant fokusområde for skovens ejere.

Skovens eventyrlige forandring
Det rige dyre- og planteliv i Hem Skov kan især tilskrives den naturnære skovdrift, der har været i højsædet gennem de sidste 20 år. Under den forrige ejerfamilie (indtil 1955) havde man fortrinsvis plantet rødgran og lærk, men heldigvis ladet de gamle ege og bøgetræer være. Derfor har skoven kunnet undergå en signifikant forandring og er blevet mere mangfoldig på både flora og fauna.

Når der plantes nye træer i Hem Skov, er træsorterne nøje udvalgt, så skoven bliver mere robust. Plantesammensætningen, der primært består af hjemmehørende arter, indeholder bøg, ær og eg. Desuden plantes der sitkagran, douglasgran, rødgran og skovfyr.

NYPLANTNING STABILISERER
SKOVEN

Når der plantes med en blanding af nåle- og løvtræer i de samme bevoksninger, stabiliseres skoven bedre, da løvtræernes kronestruktur er med til at bryde vinden, når der fra tid til anden kommer en storm igennem.

Den minimale nyplantning kan lade sig gøre, fordi det tilstræbes, at der kommer lys til skovbunden, så de naturligt tilstedeværende frø kan spire og gro, så en ny generation af træer kommer op, under de store ”ammetræer”, og danner en etage af grønt under de gamle træers kroner.

Sådan sker der faktisk fotosyntese i to lag på grund af de optimale leveforhold for både nye og eksisterende træer.

I Hem Skov efterlades der dødt ved i skovbunden i form af træruiner fra forskellige træsorter. Det skaber optimale forhold for mosser, lav, svampe og insekter og således også for fuglearter, f.eks. spætter og hulrugende fugle.
Det døde ved er gunstigt for både dyre – og plantelivet, men lader man helt være med at fjerne det, kan det ’lukke’ skovbunden på længere sigt. Derved får man den modsatte effekt, da det manglende lys forhindrer selvforyngelsen af træarterne.
I Hem Skov bliver vedmængderne observeret nøje for at opretholde den balance, man finder rigtigst for skovens flora og fauna, samlet set.
I Hem Skov arbejdes der på at skabe bedre adgang til naturlig føde for skovens dyr.
Senest er der blevet plantet ca. 2.000 bærbærende buske, der skal mætte sultne maver hos især fugle. Selvom det er blevet almindeligt at kunstfodre vildtet, har det den negative konsekvens, at hvis kunstfodringen ophører, har hjortevildtets fordøjelsessystem tilvænnet sig den proteinrige føde og kan derfor dårligt fordøje naturens egne fødekilder.
Derfor er det skovejerens ambition, at det klovbærende vildt i fremtiden skal finde føde i naturens eget spisekammer. På grund af de rige vildtbestande er nogen beplantning med spiselige afgrøder nødvendig, så der er føde nok til alle. Det er på tegnebrættet at berige skoven med små områder af hedelyng, der er glimrende vinterføde for råvildt og dåvildt.
Ejerne driver kontrolleret jagt på hjortevildtet, hvilket er nødvendigt for at holde bestanden på et fornuftigt niveau. Dels for at sikre dyrenes sundhedstilstand, og dels for at beskytte unge træer mod ødelæggelse. F.eks. spiser vildtet knopper og bark, og skralder også gerne barken af træerne, mens harerne er særligt hårde ved knopperne på de nye planter.
Et andet nyere initiativ har været etableringen af blomsterenge, der, foruden at være smukke at se på i sit væld af spraglede farver og strukturer, er til stor glæde for områdets bier og insekter.
Af fremtidige projekter kan nævnes etableringen af flere stendiger og stendynger, der skaber ideelle boforhold for f.eks. brud og hermelin, som desværre ikke er set i mange år. Håbet er, at nye, attraktive levesteder kan få de små dyr til at vende tilbage.